Årsskrift

Siden 1973 har Foreningen for Kirkegårdskultur udgivet et årsskrift.

Årsskriftet sendes til medlemmerne, og enkelte årgange kan hentes i pdf-format. Det er også muligt at bestille de senere årgange af årsskrift for kirkegårdskultur.

Kirkegårdskultur 2015-16

I dette  årsskrift  omhandler  artiklerne  emner  omkring  såvel  de  fysiske  kirkegårde, som mindesteder, der opererer i den digitale verden.
Formanden  Elof  Westergaard  har  omarbejdet  sin  formandsberetning  til  en  artikel  og  har  sammen  med  næstformanden  Mette Fauerskov skrevet om kirkegården som en seng.  Karin Kryger  har  overvejelser  om,  hvorledes  den  middelalderlige  kirkegård  har  fremstået,  et  emne  hun  i  øvrigt  også  bidrog  med  til  seminaret  på  Fjeldskov  Kro.  Landskabsarkitekt  Henning  Looft  beskriver,  hvorledes  kirkegårdens  træer  på  flere  måder  har  betydning,  som  markører  i  landskabet,  som  erindring og for kirkegårdens trivsel og miljø.
Med udgangspunkt i sit oplæg til årsmødet på Bornholm fortæller  sten-  og  billedhugger  Steen  Jensen  om  de  forskellige  typer af bornholmsk granit og dens brug. Museumsinspektør Jeanette Trefzer beretter i sin artikel om Niels Hansen Jacobsens  grav-  og  mindesten  og  demonstrerer,  hvorledes  kunst  og godt håndværk er ligeværdige følgesvende.
Mogens Bjørn Andersen  lægger  i  sin  artikel  op  til  en  debat  om  landsbykirkegårdene og deres bevaringsværdier i en omstillingstid.
Provst  Hasse  Neldeberg  Jørgensen  filosoferer  over  opstandelsessymboler  på  kirkegården,  og  ph.d.-studerende  Jakob  Borrits  Sabra  tager  os  med  ud  på  den  digitale  kirkegård  og  viser,  hvorledes  den  digitale  verden  opererer  såvel  i  cyberspace som på den fysiske kirkegård. Endelig gives et uddrag af  ph.d.  Rannveig  Søndergaard  Holms  ph.d.-afhandling  om  gravarealet som landskabsarkitektur.

Hent Kirkegårdskultur 2015-16

Kirkegårdskultur 2014-15

Artiklerne i dette årsskrift handler i høj grad om foranderlighed og styring. Desuden drejer artiklerne sig om formidlingen af kirkegårdens værdier og hvorledes vi oplever og bruger kirkegårdene og besøg ved grave. Alle forfatterne har holdninger og meninger om, hvilke overvejelser man bør inddrage i administrationen og styringen af kirkegårdene og de kulturelle værdier, der findes her. Ligeledes er der holdninger til, hvad besøg ved en grav betyder for den enkelte.

Hent Kirkegårdskultur 2014-15

Kirkegårdskultur 2013-14

En minitema i årsskriftet er registrerede gravminder, bevaringsværdige gravminder . . . et emne der kan få diskussionslysten frem i kirkegårdsfolket. Læs ministeriets ord om serviceeftersynet af gravminderegistreringsordningen, foreningens høringssvar samt landskabsarkitekt Mette Faurskovs eksempler på gode måder at placere gamle gravminder.

Temaet skovkirkegårde fra årsskrift 2012-13 fortsættes med en artikel om Vejle kirkegårdes planer. Udviklingsplaner for Ålborgs 3 kommunale kirkegårde.

Artikler fra årsmøde 2013 samt formand Elof Westergaards indlæg ved Nordisk kongres i Oslo, september 2013 afrunder årsskriftet

Hent Kirkegårdskultur 2013-14

Kirkegårdskultur 2012-13

Denne årgang har særligt fokus på naturnære kirkegårde; skovkirkegårde og en klitkirkegård på vestkysten. Det diskuteres bl.a. hvornår har vi naturpræg og hvornår vi har havepræg.

Impulser udefra er der også, bl.a. Leif Arfmanns observationer af kirkegårdskultur syd for Alperne, og Brian og Moira Gittos artikel om gravminder på engelske middelalderkirkegårde.

Hent Kirkegårdskultur 2012-13.

Kirkegårdskultur 2011-12

Årsskriftet 2011-12 kommer vidt omkring: Det indeholder flere af foredragene fra konferencen "Dødens pris", som blev afholdt 14.-15. november 2010. 

Også John V. Jensens foredrag "Versöhnung über den Gräbern," som blev holdt ved foreningens årsmøde findes her. 

Fra den store verden refererer Elof Westergaard om europæisk kirkegårdskultur, oplevet på ASCE årsmødet i Wien.

Også et par bogudgivelser ser ud over landets grænser. De er anmeldt i årsskriftet, bl.a. Lone van Deurs bog om kirkegårde i Grønland, samt Philip Tafdrups "Cat loves Sean" - fine digte og fotos fra Waverly kirkegård, Australien.

Hent Kirkegårdskultur 2011-12.

Kirkegårdskultur 2010-11

Som i de foregående år afspejler også indholdet i årsskriftet 2010-11, at mange forskellige emnefelter har relevans for og er med til at kvalificere begrebet kirkegårdskultur.
Endvidere slår vores forenings formand, Elof Westergaard, et slag for 'det generøse blik' - et blik, som vægter det poetiske, det æstetiske, det historiske, det gode håndværk og det kunstneriske udtryk.

Hent Kirkegårdskultur 2010-11

Kirkegårdskultur 2009-10

Kirkegårdskulturen har mange aspekter. Økonomiske, kunstneriske, kulturelle, grafiske, gartneriske, poetiske og historiske.
Det vil også afspejle sig i dette årsskrift. Og vi kommer vidt omkring. Vi vil bevæge os på de hjemlige kirkegårde, men bliver også taget med til Norge, Pakistan og England.

Hent Kirkegårdskultur 2009-10  

Kirkegårdskultur 2008-09

En af de største ændringer gennem de sidste hundrede år er,at begravelsesformen er ændret. Langt de fleste døde kremeres.
Kremeringen præger vores nyere kirkegårdskultur, og denne begravelsesform er ved dens hurtige forvandling af den døde krop til aske i sig selv et spejl af vores egen tid. Kremering og nye mere enkle kirkegårdsanlæg ændrer også brugen af kirkegården. De pårørende kommer i mindre grad for at ordne gravstedet. Brugen ændres: man kommer mindre for at gøre noget og mere for at opleve noget.

Hent Kirkegårdskultur 2008-09.

Kirkegårdskultur 2007-08

Kirkegården og kirkegårdskulturen er fortsat under forandring.Der er - ganske paradoksalt - intet nyt i dette udsagn. Kirkegården er et spejl af samfundet, så tidens gang kan aflæses på dette indhegnede sted.
Flere af artiklerne i dette årsskrift aflæser netop tidens spor på vore kirkegårde, fortæller om enkeltmonumenter af særlig interesse eller om en bestemt kirkegårdes særlige udvikling og historie.

Hent Kirkegårdskultur 2007-08.

Kirkegårdskultur 2006

Hvad vil det egentlig sige, at kirkegården er indviet jord? Er kirkegården et særligt helligt og udhævet sted? Hvad gør kirkegården anderledes end alle andre steder? Disse spørgsmål har redaktionsgruppen valgt at fokusere på. Vi bringer i årsskriftets første halvdel en række artikler, der alle forholder sig til disse spørgsmål.

Hent Kirkegårdskultur 2006.

Kirkegårdskultur 2005  

I slutningen af oktober 2005 afholdt Foreningen for Kirkegårdskultur et særdeles velbesøgt seminar om ?Gravminder?, der samlede en bred vifte af personer med forskellige faglige baggrunde og forskellige tilgange til og syn på gravmindet. Temaet for Kirkegårdskultur 2005 er de indlæg, der blev afholdt på seminaret om ?Gravminder?.

Hent Kirkegårdskultur 2005.

Kirkegårdskultur 2004

Ideen til dette årsskrift, hvor vi har valgt at tage udgangspunkt i én kirkegård og lade en række forskellige personer komme til orde og forholde sig mere eller mindre direkte til denne kirkegård. Landskabsarkitekten, stenhuggeren, sociologen, kulturforskeren, museumsinspektøren, kunsthistorikeren og kirkehistorikeren giver her hvert deres bud på, hvad der gør kirkegården til et særligt sted.

Hent Kirkegårdskultur 2004.

Kirkegårdskultur 2003

I august måned 2003 arrangerede bestyrelsen for Foreningen for Kirkegårdskultur en studietur til udstillingen IGA 2003 i Rostock. Denne omfangsrige haveudstilling viste også eksempler på gravminder, og disse var anbragt i kirkegårdslignende oaser, hvor besøgende kunne dvæle og betragte eksempler på nyere gravminder, men også nyere gravstedsanlæg.

Hent Kirkegårdskultur 2003.

Kirkegårdskultur 2002

Hvad er en kirkegård?
Dette spørgsmål kan stilles i al sin enkelhed, og umiddelbart synes vi, det er let at svare på. Men hurtigt melder der sig vanskeligheder. En forsker ved navn J.L. Curl har derfor forsøgt indenfor det angelsaxiske sprogområde at sige: Hvad er en "cemetery"? D.v.s. på dansk måtte spørgsmålet vel lyde i retning af : Hvad er en kirkegård uden kirke?

Hent Kirkegårdskultur 2002.

Kirkegårdskultur 2000

Hvorledes kan gravmindeudviklingen i de seneste år beskrives? Skal gravminder se ud, således,som de har gjort de sidste 50 år? Er det muligt at tale om en udvikling i så henseende?

Hent Kirkegårdskultur 2000.

cookie information